Neuro Marketing

Starten af biometriske teknologier i markedsføringsverden
I den konstant udviklende markedsføringsverden er det ikke kun en konkurrencefordel at være på forkant; det er en nødvendighed. En banebrydende retning, der er dukket op i de seneste år, er integreringen af biometriske teknologier, der revolutionerer, hvordan virksomheder forstår og forbinder sig med deres målgruppe. Forrest i denne transformative bølge er fremskridt inden for øjenmåling og analyse af emotionelle reaktioner, der tilbyder markedsføringsfolk hidtil usete indsigter i forbrugeradfærd.

Ansigtslæsning
Biometrisk ansigtslæsning er en avanceret teknologi inden for markedsføring, der anvender kunstig intelligens og maskinlæring til at tolke menneskelige følelser baseret på ansigtsudtryk. Vi bruger det f.eks. til at identificerer og kategoriserer følelser for at forstå, hvordan forbrugere reagerer følelsesmæssigt på markedsføringsstimuli. Det hjælper også med at vurdere forbrugerengagement, så markedsførere kan tilpasse strategier for mere overbevisende kampagner. Det er også muligt at bruge det til at evaluerer brugeroplevelsen på hjemmesider og apps ved at identificere øjeblikke af frustration eller glæde for designforbedringer.

Brugen i den moderne markedsføringsverden
Denne indledning sætter scenen for en dybere udforskning af det symbiotiske forhold mellem biometri, øjenmåling og emotionelle reaktioner inden for markedsføring. Ved at undersøge disse teknologiske frontlinjer kan virksomheder ikke kun forbedre deres forståelse af forbrugeradfærd, men også skabe mere målrettede og resonerende kampagner, der i sidste ende fremmer stærkere forbindelser med deres publikum i den konstant udviklende verden af moderne markedsføring.

Den overordnede problemformulering for denne MC3 skal er:
”Hvordan kan du optimere dit content ved hjælp af anvendelsen af biometriske (neuromarketing) researchmetoder, så det får bedst mulige chancer for at:
1. Emotionelt engagere målgruppen?
2. Lede målgruppens visuelle opmærksomhed hen på de tilsigtede elementer?”

Herudover problemformuleringen har jeg lavet mit eget research spørgsmål, som jeg har udarbejdet efter min egen nysgerrighed indenfor emnet. Dette er også koblet sammen med mine tidligere lavet SoMe posts fra Small Danish Hotels.

Mit research spørgsmål:
“Ville linksene med de billige priser lede den visuelle opmærksomhed væk fra billedet, af parret i sengen, og ville det skabe et større emotionel engagement hos respondenten, ved lige præcis at ændre hvad de ser først og mest?”

Mit research spørgsmål er baseret på ét udvalgt SoMe post fra MC2. Min version A er mit originale post, hvorefter version B er min ændret post. Jeg har udarbejdet en ny version for at se hvordan respondenten reagere både visuelt og emotionelt på ændringen.

Resultater

Hvis vi igen kigger på mit research spørgsmål, kan vi dele den op i to, for at kigge individuelt på de forskellige komponenter, nemlig den visuelle opmærksomhed og det emotionelle engagement.

AOI Data
Kigger vi på min AOI data; mine definerede Area Of Interest, kan vi bedømme hvilke AOI’er der i hvilke versioner, fik mest visuel opmærksomhed, både på hvorvidt deres blik vender tilbage til AOI’en, hvor mange gange deres blik var i AOI’en, hvor lang tid det tager før at de kigger på AOI’en, og andet.

Lave tal
Min A version scorer ikke højere tal end min B version på nogle parametre. Der er selvfølgelig sadness, hvor den er tættere på at nå 1, end min B version. Men da tallet er så lavt, og chancen for at følelsen overhovedet var til stede, er så minimal , ville jeg ikke sige at det kan bruges til at argumentere for noget.

Instruktion
Det er dog værd at sige at både min version A og B, har chancen for at bringe mere glæde og smil, end min instruktion. Jeg har valgt at vise mit ansigtmimik data fra instruktionen på mit study, for bedre at bedømme hvordan respondenten havde det med et billede, hvor det ikke var meningen at bringe nogle specifikke følelser frem.

Version B
Jeg kan nu bedømme at min Version B, har skabt et større emotionelt engegement hos respondenterne, og bekræftet at priserne ledet opmærksomheden væk fra billedet af fødderne, som ellers også er tilstrækkelig opsigtsvækkende; som kan ses på AOI data’en fra version A. Derfor ville jeg mene at min version B, ville være det bedste valg ud fra de 2 muligheder. Det emotionelle engagement kan være betydningsfuldt for et markedsførings standpunkt, da det kan begrundes for at et større følelsesmæssigt påvirkning, ville få målgruppen til at reagere, og huske opslaget.